Moede Kbh Novembera

SCRUM hos PFA

Læs intern artikel om Agile gruppens besøg hos PFA - her: PfaArtikel

DanishAgileUserGroup mødtes hos PFA torsdag den 6. november 2003.

Undtagelsesvis blev dagens møde flyttet til om formiddagen. Dette skyldes det praktiske i forbindelse med dagens emne. Ca. 20 deltagere mødte op i receptionen hos PFA, klokken 9, hvor Jens hentede gruppen og vi indtog et mødelokale, til brug om formiddagen.

Her blev PFA's erfaringer vedrørende Scrum præsenteret. Det hele startede med at IT chef Lasse Solgaard lavede en præsentation af hvad Scrum er.

Derefter var gruppen med til et daglig Scrum møde. Efterfølgende gik vi tilbage til mødelokalet, hvoir der blev der spurgt og diskuteret om teorierne vedrørende Scrum. Gruppen var meget nysgerrig på Scrum, og der blev spurgt og diskuteret livligt.

Dagen afsluttedes med frokost hos PFA.

SCRUM - metoden og erfaringer fra PFA

Historie: Dette møde adskilte sig en del fra tidligere møder, i det at dette var en præsentation af Scrum, og hvordan PFA har indført Scrum som metode. Scrum er en udviklings metode, som er udviklet af Hirotaka Takeuchi og Ikujiro Nonako ,som først blev publicerede i Harvard Buisness Review. Ken Schwaber og Jeff Sutherland formaliserede metoden og bragte den ind i softwareudvikling.

Navnet: Scrum er en rugby term. Det kaldes en scrum (eller scrumage) når et team står sammen og planlægger. En sprint er når de prøver at flytte bolden nærmer målet. I øvrigt har det intet med rugby at gøre.

Scrum og des begreber: Metoden bygger på iterativ udvikling

Der er en systemejer som er ansvarlig for alle aktiviteter indenfor et systemområde. Alle aktiviteter skrives ned i en produktbacklog (gerne som user stories). Aktiviteter prioriteres af systemejer. Alle aktiviteter som har høj prioritet, bør brydes ned i aktiviteter som er estimerede til max 10 dages varighed (for at de skal være tænkt i gennem).

Der dannes et team, bestående af 5 – 9 personer (fra IT og fra foretning). Dette team bestemmer selv hvad de kan nå at lave i de næste 30 kalenderdage (22 arbejdsdage), som kaldes for en sprint. Planlægning af arbejde, laves ved en workshop, som normalt varer ca. 2 dage. Teamet tager udgangspunkt i den produktlog som systemejer er ansvarlig for. Resultatet af workshop er en sprintbacklog, som beskriver arbejdet de næste 30 dage (22 arbejdsdage). I sprintbacklog er aktiviteter brudt ned som helst ikke skal have en varighed af mere end 10 timer, og absolut ikke mere end 16 timer.

Efter workshop starter selve sprinten (kan ikke siges mange gange nok – 30 kalenderdage, 22 arbejdsdage) med en færdig plan, som teamet selv har udarbejdet. Teamet er selvorganisernde og den eneste kontakt til og fra teamet går via Scrum Master. Selve sprinten følges op hver dag, af Scrum Mater. Hver dag samme tid, samles teamet (maximalt 15 min), hvor Scrum Master spørger hver deltager følgende 3 spørgsmål. -Hvad har du lavet side i går? -Hvad skal du lave til i morgen? -Har du nogen problemer? Scrum Master opdaterer sprintbacklog med antal restimer der er tilbage efter hver daglig møde. Dette vises på en burndown chart. På denne chart kan teamet (og forretning) følge teamets fremdrift. Scrum Master (som resten af huset) må ikke blande sig i teamets arbejde. Dog er det Scrum Masters pligt at fjerne alle problemer som teamet måtte ha. Derudover har Scrum Master tit rollen som coach, og han skal dermed sørge for at teamet har det godt. Hvis teamet kommer et styk fra normalkurven, opdateres sprintbacklog ved at teamet henter flere aktiviteter fra produkbacklog til sprintbacklog, respektive flytter aktiviteter til produktbacklog fra sprintbacklog. Det vil sige at der arbejdes på at der er 0 timer tilbage ved afslutning af sprint.

Sprint afsluttes ved en sprintpræsentation, hvor teamet præsenterer for produktejer hvad de har udført. Præsentationen skal ikke være af type power point og hver sprintdeltager skal maximalt bruge en time til forberedelse. Der skal kun vises færdig funktionalitet (hver sprint skal ha nogen slags færdig funktionalitet)

Scrum hos PFA PFA kom først i kontakt med Scrum vinteren 2003, gennem Poul Staal Vinje, og har siden efteråret 2003 benyttet sig af Scrum, til udvikling af IT systemer. Inden Scrum blev benyttet, forgik der undervisning af sprintdeltager, samt intensivt studerende af teorier.

PFA konklusion Scrum er et værktøj som sætgter arbejdsglæde og produktivitet i vejret. Indtil videre har PFA kun gode erfaringer. De største problem har været at der er altfor mange der vil bøje teorierne, i god mening. Dog kræver det en dyb indsigt og forståelse, hvis teorierne skal bøjes.